Fru Ulrich har købt sig en stegeso så hun kan lave gammeldaws oksesteg. Den kunne jeg da lige prøve til at lave et lækkert franskbrød.
Blev det godt??? Jeps det skal I så gange op.
Det skal du bruge:
- 1 stk. Stegeso
- 550 g. Hvedemel
- 4 1/2 dl. vand
- 1 spsk. Salt
- 10 g. gær
Sådan gør du:
- Bland salt og mel i en skål. Det er vigtigt du blander salten godt med melen da salten stopper gæringsprocessen og det er vi ikke interesseret i.
- Opløs gæren i vandet. Gerne i en røremaskine.
- Tilsæt melen lidt efter lidt i røremaskinen og lad den ælte i ca. 20 min. (Lav hastighed)
- Kom Wita wrap over og prik 4 små huller i den.
- Stil den på køkkenbordet i 10-14 timer.
- Tag dejen ud af skålen og form det til et brød. (brug gerne meget mel på bordet.) Jeg bruger majsmel. Du skal ikke slå dejen ned men blot forme det så det passer i stegesoen.
- Inden bagning kom vand i lågen og bunden af stegesoen. (min 15 min.)
- Tænd Ovnen på 250 grader og kom stregesoen ind uden dejen i 15 min.
- Kom dejen forsigtig over i stegesoen, lig låget på og bag det i 25 min. (Varmluft)
- Tag låget af og bag uden låg i yderligere ca. 15 min. (Uden varmluft)
- Tag det ud når det har den rigtige farve efter din smag 😉