Flæskesteg (Sous vide)

Så lykkedes det at få prøvet kræfter med en flæskesteg i Sous vide. Jamen Søren kan man ikke lave sådan en på traditionel vis?

Jo det kan man da men skulle lige prøve om den blev bedre i Sous vide eller om det var nemmere i Sous vide.

Umiddelbart tænker jeg ikke det var nemmere og den blev heller ikke bedre end en traditionel. Hvis jeg skal fremhæve et lille plus så var det saftigheden af stegen.

Jeg forsøgte med den version hvor man skærer sværene af og koger og bager dem i ovnen for at få dem lidt som de flæskesvær man kan købe i butikkerne. Sværene blev super lækre. Men slap nu a´ et svineri i ovnen. 🙁 Skal jeg lave den version igen vil jeg ligge noget over for at undgå svineriet.

Tænker jeg går med versionen hvor stegen med svær får 20 min. på grill i ovnen. Men mere om dette senere når det bliver testet.

Det skal du bruge:

  • Kamsteg (1 1/2-2 kg.)
  • Salt
  • Peber
  • 4-5 Laurbærbalde

Sådan gør du:

  • Skær sværene af stegen
  • Giv stegen slat, peber og kom laurbærbladene ved og vakuumpak den.
  • Giv den 6-7 timer ved 60 grader.
  • Skær sværene i strimler og kog dem i 20 min.
  • Læg dem på en bradepande (ikke ovenpå hinanden.) Jeg lagde dem på en rist med et grill net på så fedt kunne løbe ned i bradepanden.
  • Bag dem til de er sprøde ved 200 grader alm. ovn. i 30-40 min. Hvis I ikke spiser dem alle kan de sagtens holde sig i en lufttæt beholder i nogle dage.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *