Antal portioner25 stk. pr. portion
Dej
50 g gær
3 dl vand (lillefingervarmt)
1 tsk groft salt
2 spsk vindruekerneolie
500 g pizzamel eller durummel eller hvedemel fra Lidl m. 12% protein
Dej
Kom gæren i en stor skål og tilsæt det lunkne vand. Rør til gæren er opløst. Tilsæt salt og olie. Rør ¾ af melet i med en grydeske. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt resten af melet i. Ælt dejen godt igennem. Rul den ud til en firkantet plade (ca. 50 x 35 cm).
Fyld
Ketchup i bunden, oregano, revet ost og skinke. tryk fyldet fladt med hånden så er det nemmere at rulle sammen til rouladen.
(Skinken hakker eller skærer jeg altid i meget små stykker. fif er at klippe skinketrimler direkte i pakken.)
(har også brugt peperoni hakket fint.)
Rul dejpladen fra den lange side til en roulade.Skub rouladen let sammen så den måler 45 cm. Skær den ud i stykker i ca. 1 1/2 cm. tykkelse. Læg sneglene på bageplader med bagepapir og tryk dem en lille smule ud. Lad dem hæve tildækket i ca. 20 min. Bag sneglene midt i ovnen. Lad pizzasneglene køle af på en bagerist.
Bagetid
Ca. 20 min. ved 200°.